20. feb. 2012

DGL 2012 - Runde 1

Så er det ved at være tid til første runde af Dansk Grappling Liga.

Dansk Grappling Liga er en rigtig god måde at få kamperfaring uanset ens niveau.
Der er tre erfaringsklasser: Begyner, avanceret og ekspert. Indenfor hver erfaringsklasse er der vægtklasser og indenfor hver vægtklasse bliver der (hvis der er nok tilmeldte) lavet grupper, hvor alle kæmper mod alle. Man er derfor garanteret minimum et par kampe til hver runde.


Reglerne er meget simple. Begge starter stående og der grapples i 4 minutter, hvis man submitter sin modstander har man vundet kampen (giver 3 point). Hvis kampen går tiden ud er den uafgjort (1 point til hver). Ligaen har 5 runder fordelt over en periode fra marts til juli. De to kæmpere fra hver vægtklasse der har flest point efter femte runde mødes i en finalekamp samme dag.


Vi opfordrer alle, begyndere såvel som øvede, til at stille op og få en masse erfaring. Det er en rigtig fed oplevelse. Det hele afholdes i en lille hal, uden så mange tilskuere og der er tre måttearealer med kampe i gang på samme tid. Stemningen er altid rigtig god, kæmpere og hold imellem.

Alle runder bliver afholdt i Frederiksborgcenteret (Hillerød) og har indvejning kl. 09.00.
Vi arrangerer fælleskørsel derind og tilbage.
Jo flere der tilmelder sig - jo federe en oplevelse bliver det!

Tilmelding 

Kontakt Martin hvis du kunne tænke dig at deltage, så finder vi ud af hvilken erfaringsklasse og vægtklasse du skal kæmpe i. Man tilmelder sig kun til en runde ad gangen, så man er ikke bundet til at deltage i alle 5 runder. Seneste tilmelding til første runde er onsdag d. 29/02-2012.

Datoer

08/03-2012 Runde 1
05/04-2012 Runde 2
03/05-2012 Runde 3
02/06-2012 Runde 4
30/06-2012 Runde 5 + Finaler

Vægtklasser

-60 kg
-66 kg
-77 kg
-88 kg
-99 kg
+99 kg

Læs mere om Dansk Grappling Liga her.